***

NYHEDER

***


Referat fra Repræsentantskabsmødet den 23. maj

Man kan nu se referatet fra Repræsentantskab- / årsmødet den 23. maj under fanen  Administration  i menulinjen øverst!

Finn V. Hansen den 7. juli 2019


Mødereferat

Referatet fra det seneste bestyrelsesesmøde den 13. maj, kan nu ses under fanen Administration/ mødereferater  i menulinjen øverst!

Finn V. Hansen den 22. maj 2019


Repræsentantskabsmøde 2019

Informationer og skrivelser til ovennævnte årsmøde den 23. maj i Knudsker klubhus, kan ses under fanen  Administration / rep. - årsmøde  i menulinjen øverst!

Finn V. Hansen den 18. maj 2019


Kort nyt!

* Indbydelsen til årets års- / repræsentantsskabmøde torsdag den 23. maj 2019 i Knudsker klubhus, kan nu ses under fanen  Administration / rep.-/årsmøde i menulinjen øverst!

* BBTU formand Kenny Jensen har fået ny mail adresse. Man finder den under Administration / bestyrelse i menulinjen.

* Programmet til DGI s forårsturnering er klar og ligger under fanen  Andet / kursus/stævne info i menulinjen.

Finn V. Hansen den 1. maj 2019


Slutspilsprogram for BS, Serie 1 og Serie 2

Her følger datoer og kampnumre til semifinalerne i ovennævnte 3 rækker: 

Bornholmsserien: Kamp-nr. 360246 - Semi 1: Hasle 1-Tejn 1 mandag, den 25/3 kl. 19 i Hasle

Kamp-nr. 360247 - Semi 2: Poulsker 1-Knudsker 1 mandag, den 25/3 kl. 19 i Poulsker

Finaledato besluttes når vinderen af Semi1 kendes (vinderen af denne kamp har hjemmebane i finalen)

Serie 1: Kamp-nr. 360248 - Semi 1: RIK 1-Poulsker 2 tirsdag, den 26/3 kl. 19 i RIK

Kamp-nr. 360249 - Semi 2: Knudsker 2-Knudsker 3 mandag, den 1/4 kl. 19 i Knudsker

Finaledato på samme måde som under BS.

Serie 2: her er semifinalerne afviklet, og her besejrede RIK 2 sin modtander Knudsker 4 med 4-1, Mens RIK s 3. hold slog 4. holdet med knebne 3-2. Det betyder at RIK 2 og 3 mødes i finalen mandag den 1. april kl. 19 på Østre skole.

Links til de enkelte kampe kan ses under fanen Holdturnering i menulinjen øverst.

Finn V. Hansen den 22. marts 2019


DGI forårsturnering 2019

Så har vi indbydelsen til DGI Forårsturnering 2019 klar – Sidste frist for tilmelding er d. 3. April 2019!

Afhængig af tilmeldingen laver vi, som udgangspunkt 2 rækker , så de bliver meget jævnbyrdige efter styrker og Rating, så tøv ikke og skynd dig, at få tilmeldt.

Kan ske direkte til Finn Jørgensen eller via din klub. Bemærk: denne turnering også er rigtig god for alle 60+ spillere, da man får mange jævne kampe og så vægter det sociale samvær selvfølgeligt meget.

Bemærk også: vi kun spiller 2 runder pr. samling med start kl. 18.00 og slut ca. kl. 21.00. Vi håber på en lige så god tilmelding i år, som tidligere år. 

Se indbydelse + tilmeldingsblanket under fanen  Andet / Kursus/stævne info  i menulinjen øverst!

Finn Jørgensen den 22. marts 2019


Én ildsjæl blev fejret

Halvtreds år som træner og bordtennisleder på Bornholm er i sig selv en kæmpe præstation. Men Kenny Jensen fra Hasle IF er heller ikke hr. hvemsomhelst.

Kenny er vel det man kalder én ildsjæl, og én af dem der brænder helt igennem! Som spiller - habil, som træner - rigtig god, og som bordtennisleder - tæt på unik.

Lørdag den 8. marts blev han så på behørigt vis fejret i Hasle klubhus ved en reception, og rigtig mange var mødt frem for at hylde ham for hans 50-årige virke i Hasle IF ´s bordtennisafdeling. 

Men Kenny er ikke bare Hasles bordtennisleder - nej, han er hele Bornholms bordtennisleder!

Og hvem er han så ham Kenny Jensen? Jo - spørger du bordtennisdanmark så ved alle hvem der snakkes om. Det ham bornholmeren med stort B, frygtelig stædig vil nogen måske sige! Ham med en utrolig viden om bordtennis, med stor erfaringen indenfor sporten, ikke mindst hvad der kræves for at blive en god bordtennisspiller. Der skal nemlig ofres alt, og det har Kenny gjort for at lave gode bordtennisspillere. Han har imod alle odds fremelsket store bordtennistalenter... skabt landsholdsspillere og Danmarksmestre - hvilket jo nærmest er naturstridigt når man nu engang befinder sig på Bornholm.

Og nogle af dem var mødt frem lørdag for at fejre ham. Her var også repræsentanter fra unionen, DGI, andre klubber, nuværende og tidligere lederekollegaer og spillere, ja sågar fra andre sportsgrene og foreninger. Gode taler blev holdt, masser af gaver var der - og de mange fremmødte hyldede Kenny - fuldt fortjent!

At nævne alt det som Kenny har opnået som træner og leder, og ellers været involveret i - vil være en håbløs opgave, som også flere af talerne sagde - men det skal dog bare lige nævnes, at Kenny de seneste 10 år ligeledes har været formand for Bornholms bordtennisunion. Og Kenny... tag du nu bare lige 10 år mere!

Et stort tillykke skal der lyde her fra hjemmesiden til Kenny - ÈN VASKEÆGTE ILDSJÆL!

Finn V. Hansen den 11. marts 2019

Kenny som leder for sine guldfugle fra midten af 70´ erne

Kenny i sin velmagtsdage i begyndelsen af 1970´ erne

Her Kenny Jensen i kamp for Hasles 3. divisionshold


Mødereferat

Referatet fra det seneste bestyrelsesmøde som blev afholdt den 4. marts, kan nu ses under fanen  Administration / mødereferater i menulinjen øverst!

Finn V. Hansen den 11. marts 2019 


HT-links virker igen

Fejlen på vores links til de enkelte rækker under fanen Holdturnering er blevet rettet - og de virker nu igen! Det betyder at man igen kan  se stillinger, spilleprogram og toplister tilhørende de forskellige rækker.

 

Det gælder således også de to rækker - Ungdom 1 og 2 - som er startet op efter nytår.

 

Finn V. Hansen den 7. februar 2019


Kort Nyt!

* Referatet fra det seneste bestyrelsesmøde er nu lagt ud og kan ses under fanen  Administration / mødereferater  øverst i menulinjen.

 

* Det næste Grand Prix stævne afvikles den 16. februar i Knudsker Klubhus. Det er dermed 2. afdeling af Grand Prix ´et.

 

* Bornholms bordtennis har 260 medlemmer hvilket er en fremgang på 35 i forhold til sidste år! Den største fremgang er hos +60 medlemmer, og det er jo dejligt at se. Det kunne nu også være dejligt at se en lignende fremgang hos ungdomsmedlemmerne, men her kniber det desværre gevaldigt. Og på kvinde/pige fronten er det helt katastrofalt, og er nærmest ikke-eksisterende.

 

* Bornholmske  Betina Koefoed fra DBTU deltog i unionens seneste bestyrelsesmøde og kunne bl.a. fortælle om følgende kommende tiltag:  "Der er stor fokus på den fremtidige struktur, hvorfor der er nedsat et udvalg, som alene arbejder med dette. Dialogmøder rundt omkring i landet er planlagt. Endvidere er der inviteret til ledermøde den 23. marts i Odense. Forslag fra udvalget forventes at blive præsenteret på DBTU´s Årsmøde i 2020. DBTU har store økonomiske udfordringer. De fleste midler fra DIF og Team Danmark er øremærket til bestemte formål. Den nuværende situation nødvendiggør derfor at der skaffes ekstra indtægter. Hvordan er endnu ikke helt fastlagt, men det bliver formentlig i form af en stigning i licenser og holdgebyrer i DT, samt indførelse af klubkontingent. Udover det er der fortsat fokus på pigebordtennis og Skole-OL"  sluttede Betina af. 

 

* Vi har desværre her på hjemmesiden haft store problemer med, at få vores links i holdturnerings oversigten til at virke. I følge udbyderen skyldes det, at Bordtennisportalen.dk ikke leverer fra et sikkert link. Der arbejdes stadigt på at løse problemet.

 

Finn V. Hansen den 7. februar 2019


Program og deltagerliste til BM 2019

Programmet og deltagerliste til Bornholmsmesterskaberne 2019 i Hasle hallen den kommende weekend, er nu klar og kan ses under fanen  Andet  i menulinjen øverst!

 

Der er ligeledes et link til en liste over de ikke-licens-havende tilmeldinger.

 

Mesterskaberne starter lørdag kl. 12 og søndag kl 9.

 

Finn V. Hansen den 7. januar 2019


Alle bornholmske spillere og ledere ønskes:

 

 

ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR!

 

fra

webmasterne (Glenn og Finn)


Links til Holdturnering virker ikke!

Pga. ændrede opsætninger af links fra webudbyders side, virker vores links til Holdturneringen desværre ikke.

 

Det vil blive rettet først i det nye år, så man må endten væbne sig med tålmodighed eller også gå ind via Bordtennisportalen.dk.

 

Finn V. Hansen den 29. december 2018


Holdskemaer

Der er nu igen mulighed for at printe henholdsvis 2-mands og 3-mands holdskemaer ud.

 

Man finder dem i menulinjen øverst under fanen  Holdturnering  nederst på siden!

 

Finn V. Hansen den 10. december 2018


Indbydelse til BM 2019

Indbydelsen til Bornholmsmesterskaberne 2019 er nu lagt ud under fanen  Andet / Kursus/stævne info  øverst i menulinjen!

 

Stævnet afvikles den 12/13. januar i Hasle Hallen - tilmeldingsfrist den 1. januar!

 

Finn V. Hansen den 1. december 2018


Indbydelse til RIK´s julehandicap stævne

Indbydelse fra R.I.K. – Bordtennis:

 

Traditionen tro afholder R.I.K. Julehandicapstævne På Østre Skole torsdag den 6. december 2018 kl. 18.30 Deltagergruppen er fra yngre drenge til juniorer, samt seniorer. Stævnet afvikles som cupturnering, men hver spiller er garanteret mindst 2 kampe. Der spilles efter de gamle regler til 21 point og bedst af 3 sæt. Spiller med største handicap har serve retten i hvert sæt.

 

Der er præmier til de 3 bedste i både vinder-og taberrække. Præmier: 1. præmie gavekort kr. 250 2. præmie gavekort kr. 150 3. præmie gavekort kr. 100 Deltagergebyr på kr. 50,00 opkræves ved stævnets begyndelse. Omklædningsrummene i gymnastiksalene er åbne fra kl. 18.00.

 

Tilmelding skal ske senest mandag den 3. december 2018 til Kurt Marker, kurt.marker@gmail.com, tlf. 5696 5378, eller Flemming Steenberg, flemming.steenberg@hotmail.com, tlf. 56 95 85 13.

 

Med sportslig hilsen.

R.I.K. bordtennisafdeling

 

Glenn Hansen den 19. november 2018


Kort nyt!

* Programmet til Landelsmesterskaberne 2018 er nu lagt ud under fanen  Andet / kursus/stævne info  i menulinjen øverst.

 

* Under samme fane kan de opdaterede Grand Prix stillinger efter sæsonens første Grand Prix stævne ligeledes ses.

 

Finn V. Hansen den 12. november 2018


5 nye links til unions hjemmesider

Så er der 5 nye links under fanen Links med unions hjemmesider med seneste nyt om bl. a. kommende stævner på Sjælland, Øerne, Jylland og Fyn.

 

Glenn Hansen den 29. oktober 2018


Så kom ØBTU rækken også med!

Links til rækken Herre Ungdom over 12 år, kreds 37 under ØBTU hvor Bornholms BTK også deltager med et et hold, er nu ligeledes lagt ud (se under fanen  Holdturnering  øverst i menulinjen).

 

Rækken starter lørdag den 27. oktober, men de bornholmske drenge skal først i ilden lørdag den 17. november, hvor de møder henholdsvis Virum 2, Virum 3 og Brøndby BC 1.

 

Finn V. Hansen den 8. oktober 2018


Turneringsstart nærmer sig

DGI / BBTU´ s holdturnering nærmer sig sin start. Rækkeinddelingen er nu klar, og linkene til de enkelte rækker er lagt ud.

 

De kan ses under fanen  Holdturnering  i menulinjen øverst. Det skal bemærkes, at ungdomsrækken først bliver lavet klar i december måned!

 

Desuden deltager Bornholms BTK i en række under ØBTU. Det drejer om et drengehold i U12 kreds 37. Den er endnu ikke lagt ud på Bordtennisportalen.

 

De første kampe spilles i uge 43 efter skolernes efterårsferie.

 

Finn V. Hansen den 7. oktober 2018


Sæsonens første bornholmske stævne

Knudsker I.F. ´s bordtennisafdeling invitere til sæsonens første Grand Prix stævne lørdag den 27. oktober i Knudskers klubhus.

 

Stævnet er altså først skridt på vejen mod Grand Prix finalerne til foråret 2019! I denne sæson er reglerne de samme i alle fire Grand Prix rækker (klasse 1, 2, 3 og ungdom). Derfor er alle rækker også pointgivende ved alle sæsonens stævner.

 

Indbydelsen til 1. Grand Prix stævne kan ses under fanen  Andet / kursus/stævne info  i menulinjen øverst.

 

Tilmeldingsfristen er den 17. oktober!

 

Finn V. Hansen den 1. oktober 2018


Bestyrelsesreferat lagt ud

Det seneste referat fra bestyrelsesmødet den 18. september, kan nu ses under fanen Administration / mødereferater i menulinjen øverst!

 

Finn V. Hansen den 26. september 2018


Opdatering af kalender

Den 3. udgave af Aktivitetskalenderen er nu opdateret og kan ses under fanen Andet / kalender i menulinjen øverst.

 

Finn V. Hansen den 17. september 2018


Hasle IF har lavet en video

Hasle IF´s bordtennisafdeling har fået lavet en youtube video produceret af Vicki Bachmann.

 

Se den flotte video her nedenfor!

 

Finn V. Hansen den 29. august 2018


Referat fra bestyrelsesmødet

Det seneste referat fra bestyrelsesmødet den 16. august, kan nu ses under fanen Administration / mødereferater i menulinjen øverst!

 

Finn V. Hansen den 24. august 2018


Ny bordtennis formand i Poulsker IF

Vi har modtaget følgende besked fra Poulsker:

 

Hej alle. (BBTU/DGI).

 

Gejr Larsen er ny formand for PIF Bordtennis, så al henvendelse angående bordtennis skal fremover foregå til ham.

 

Mvh.

Michael Evander.

 

PS: Geir har mobil 61705109.

Mailadresse: mail@gwl-design.dk 

 

Glenn Hansen den 21. august 2018

 

 


Ny website tæt på klar!

DGI og BBTU ´s nye fælles website er tæt på at kunne melde sig klar til den kommende sæson 2018/2019!

 

Nogle af fanerne mangler stadig en opdatering, men vil da gerne opfordre alle, spillere, trænere, ledere og klubber til, at gå websiten igennem og meget gerne komme med input, hvis der er ting der skal være anderledes eller ændres!

 

Vi ønsker jer alle en rigtig god sæson.

 

bedste bordtennishilsner fra Glenn og Finn (webmastere)

 

Finn V. Hansen den 18. juli 2018


Diverse referater

Referatet fra henholdsvis Repræsentantskabs- /årsmødet den 28. maj og bestyrelsesmødet den 28. juni, kan nu ses under fanen Administration / mødereferater i menulinjen øverst!

 

Finn V. Hansen den 11. juli 2018


Den fælles site under udarbejdelse

Vi er i øjeblikket i gang med at udarbejde en fælles website for BBTU og DGI-Bornholm bordtennis!

 

Finn V. Hansen den 12. juni 2018